Én kæphest, som jeg bringer til bords, er værdien af sikkerhedsfunktionens deltagelse i udviklingsarbejdet. Vi kan være med til at sikre, at løsningerne netop udvikles med sikkerhed for øje. Kunderne får stor værdi af, at vi bringer den gamle huskeregel i spil: “En time brugt i analyse og design er ti timer sparet i udvikling”. Det tror jeg på, og jeg har set det gælde flere steder, hvor vi fra sikkerhedssiden sikrede hurtigere og mere sikker udvikling, da vi blev integreret i modellen.
