En god piccoline er meget mere end internt postbud og kaffehenter. Hun er den, der er med til at give partnere, advokater og advokatfirmaets øvrige ansatte luft til at koncentrere sig om deres kerneopgaver. Derfor er viljen og humøret hos piccolinen drønende vigtigt. Jeg tager alle opgaver på mig med positivt sind – og selvfølgelig med et smil. Det er en selvfølge for mig, at jeg tømmer opvaskemaskinen, rydder op omkring kaffeautomaten eller samler papiraffald op fra gulvet. Det er med til at skabe et rart og behageligt miljø.
