Som embedsmænd skal vi undgå at fare vild i papirjunglen, som let kan blive en hæmsko i den kreative proces, byplanlægning også er. Derfor lægger jeg vægt på den personlige kontakt frem for mange, lange og tunge mailkorrespondancer om dette og hint. På den måde giver jeg borgeren en fornemmelse af at blive hørt og inddraget, og jeg får en mere effektiv proces.
