Børn i institutionsalderen har først og fremmest brug for en forudsigelig og tryg hverdag. Rytme og genkendelighed er vigtige faktorer, så de kan få overskud til at udvikle sig. Den sikkerhed er jeg med til at skabe. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at børnene har ro i sindet, og det er mit allervigtigste faglige fokus. Børn, der har det godt, udvikler sig bedre.