Stærk koncept- og forretningsudvikling handler KUN om brugerne, deres behov og deres situation. Altid med ud-gangspunkt i design thinking som løsningstilgang og konstant test af prototyper. Det har jeg arbejdet koncentreret og målrettet med i flere sammenhænge. Projekterne har omhandlet alt fra udvikling af en VR/iPad-løsning til CMS-platforme og pop-up shops. Jeg planlægger, faciliterer og driver forskelligartede projekter med øjnene stift rettet mod slutleverancen. Det er særligt vigtigt i rollen som Innovation Lead, hvor projekterne kører i 6 måneders sprint, og vi konstant vurderer deres levedygtighed.
