Mange klienter i målgruppen har travlt. Når de først har lukket op, vil de gerne finde en samlet løsning med det samme. Og det kan kun gå for langsomt, føler de. Der er vi nødt til at skuffe dem. Hvor gerne vi end ville, er det umuligt at løsne hårdknuden på én samtale. Én ting ad gangen. Jeg lægger vægt på at prioritere udfordringerne og finde frem til dét, der er vigtigst. Først når vi er enige om at gå struktureret til værks, kan vi tage fat i og finde løsningerne.
