Lev godt med dit fleksjob

Fleksjob er på en og samme tid en velsignelse og en forbandelse, det afhænger af din tilgang og hvad du vælger at fokusere på. Når du ikke længere har mulighed for at arbejde på fuld tid, er det fantastisk at du har muligheden for forsat at være på arbejdsmarkedet, have kollegaer, bidrage til samfundet og en lønindkomst. Samtidig er du udfordret af de mange skrevne og uskrevne regler, det stive system der kan virke mere begrænsende end støttende, sammen med de mange  rygter, myter, store uvidenhed og usikkerhed på området, som alt sammen gør det sværere end det behøver være.

Når jeg arbejder med personer i fleksjob eller afklaring, er der en fællesnævner, der begrænser deres livskvalitet og troen på at det gode job også er der til dem, nemlig tabet af arbejdsidentitet.
Jeg starter altid med at finde ud af hvem jeg sidder over for, og det overrasker mine kunder gang på gang at de ikke længere kender sig selv og er usikre på hvordan deres nye liv skal se ud. Med det i mente, er det ikke så overraskende at din kommende eller nuværende arbejdsgiver har svært ved at se potentialet, hvis du ikke selv kan. 

Så helt præcist arbejder vi med at du skal lære dig selv at kende igen, vi genfinder dine faglige og personlige styrker og kompetencer, for de er der stadigvæk, selv om du måske har glemt det igennem et langt afklaringsforløb, praktikker eller fleksjob der måske ikke fungere optimalt for dig. Vi arbejder altid struktureret og trin for trin opbygger vi sammen en plan, der hjælper dig sikkert gennem de forskellige faser, fra accept af din situation, til du ser målet klart og er i stand til at nå det. 

Hvilke samtale former eller værktøjer vi bruger afhænger af dig og din situation, og kan være fra den klassiske coaching hvor du får hjælpe til at finde dine egne svar, mentaltræning der ved brug af visualisering og lydtræningsfiler kan hjælpe dig til at træne eller overvinde specifikke udfordringer, som jobsamtaler, ringe eller tale med arbejdsgivere, sagsbehandlere og andre der er en udfordring for dig. Samtaler hvor det handler mere om erfaringer, regler og rådgivning, hvor du har brug for konkrete svar eller forslag, som du kan arbejde videre med eller forelægge for arbejdsgiver, sagabehandler, jobkonsulent eller familie og venner. Uanset hvad du vælger er det min opgave at holde dig fokuseret og sørge for kvalitet i forløbet, så du er tilfreds med resultatet og vi sammen når dit mål.

I vores samarbejde arbejder vi med dine overbevisninger, styrker og fremhæver dem der støtter dig og fjerner eller ændrer dem der skader dig og dine muligheder for at arbejde med det som du er god til og giver mening for dig. 

Vi arbejder på at du bliver skarp og præcis på hvem du er og hvilke kompetencer du skal bringe i spil, så du fremstår autentisk og ærlig, på den måde du vil være og som du ønsker andre skal se dig.
I vores samtaler vil vi have fokus på målet og hvordan vi når dertil på den bedste og mest effektive måde for dig. 

 

Coachment - Coach og mentaltræner Kim Holzmann

Kim Holzmann
Certificeret coach og mentaltræner

Tænker du jeg også kan hjælpe dig
Har du mulighed for at en 20 minutters screeningssamtale,
gratis og uforpligtende.

Jeg møder mange, der lader sig begrænse af tidligere oplevelser eller hvad de hører af rygter og omtale.

“Jeg vil ALDRIG tilbage til et køkken, det var forfærdeligt, chefen var sindssyg og overholdt overhovedet ikke mine skånehensyn”

“Jeg skal ikke arbejde med X – jeg har hørt de ikke ….”

“Det kan man ikke som fleksjobber!”

Fælles for de udsagn er at de udelukkende begrænser og skader dig, det er ikke den tidligere chef, der skal bestemme over hvad og hvor du skal arbejde, det er ikke, en sindtsyg chef eller dårlige kollegaer, der kendetegner en hel branche. Det vi arbejder med er at finde tilbage til tilfredsheden og meningen i det du arbejdede med og sorteret de dårlige oplevelser fra, så du igen ser opgaverne der engang gav dig mening. Jeg hjælper dig med at fokusere på det som du har indflydelse på, med at få brugbar viden der støtter dig fremover, og ikke bliver påvirket af myter og andres rygter og uvidenhed.

Kort sagt, du skal træffe valg på de rette grundlag og det kan jeg hjælpe dig med.